Veloverstået Symposium 2023 i Billund

//af

Dette års Symposium i Dansk Projektledelse løb af stablen i sidste uge den 25.-26. oktober på Hotel Legoland i Billund. Fra IPMAs side ser vi tilbage på nogle fantastiske dage med fuld fokus på ledelse af projekter, programmer, porteføljer og initiativer.

Over 135 skarpe deltagere og oplægsholdere med hver deres vinkel og baggrund og ikke mindst solide erfaring på området betød, at såvel humøret som udbyttet på konferencen var højt. Deltagerne kom således hjem med både ny værdifuld viden, indblik i den ypperste forskning på området, nye trends og ikke mindst et udvidet netværk af ligesindede.

IPMA deltog bl.a. med et Træfpunkt – en lille stand placeret i foyeren. Der kom mange forbi med spørgsmål vedr. IPMA-certificeringerne, både i forhold til certificeringens indhold, kompetencekrav og hvordan man rent praktisk kommer i gang. Derudover havde også de IPMA registrerede udbydere af uddannelser, Implement og Mannaz en stand, samt Roskilde Universitet.

Onsdagens program afsluttedes med en festlig award dinner og fejring af årets IPMA certificerede projektledere på niveau B, C og D, som fik overrakt blomster og en statuette.

Torsdag formiddag var certificeringsleder, Allan Krüger-Jensen facilitator for ét af Symposiets helst store trækplastre, amerikanske Stephen Bungay, forfatter til bestselleren ”The Art og Action” om kunsten at omsætte strategiplaner til handling. Workshoppens fokus var at tænke ud af boksen og sætte nye vinkler på et konkret projekt.

Vil du gerne høre mere om IPMA og nåede du ikke til Symposiet eller forbi IPMA-træfpunktet, så kan du skrive eller ringe til os på info@ipma.dk / +45 8844 3600

 

 

 

Charlotte Lynge