Refleksion og læring i et travlt år
Så nærmer vi os udgangen af 2024 og vi kan se tilbage på endnu et travlt og udfordrende år for ledere af projekter og udviklingsinitiativer både i Danmark og internationalt.
Certificering på tværs af brancher
Ved IPMA-certificeringen certificerer vi kandidater fra alle brancher og fra både små og store virksomheder. Mange af kandidaterne giver udtryk for, at der stilles større og større krav til, at de som ledere skal være parate til at håndtere ændringer både til det endelige slutprodukt, men også til den måde de skal styre og lede teamet på. Dette kan til tider kræve ekstra energi og tid.
Læring gennem refleksion og feedback
Efter certificeringsprocessen er afsluttet, er kandidaterne naturligvis glade for sin nye certificering, – men derudover er de mindst lige så glade for den læring de oplevede under certificeringsprocessen.
Læringen opstår ved, at de enkelte ledere under processen ved en IPMA-certificering får mulighed for at reflektere over sin egen ledelse og de ledelsesmæssige udfordringer de har haft i de enkelte udviklingsinitiativer og i sin karriere som helhed. Derudover modtager de feedback fra de to assessorer, som hver især har brugt mange timer på at gennemføre de enkelte trin i certificeringen og til at forberede sig på det afsluttende interview.
En hjælp til en omskiftelig hverdag
Mange kandidater fortæller, at den læring de opnåede ved IPMA-certificeringen er en kæmpe hjælp til at håndtere de mange ændringer som præger dagligdagen. Ikke fordi der pludselig kommer flere timer i døgnet, men fordi de er blevet mere bevidst om egne styrker og svagheder og hvordan de aktivt kan anvende denne bevidsthed til at styrke sin ledelse.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i 2025
Uanset om du arbejder som projektleder, Product Owner, Release Train Engineer, Product Manager, team medlem, Scum Master, programleder eller en anden rolle i udviklingsaktiviteter, ser vi frem til at møde dig til en IPMA-certificering i 2025.
Du og din familie ønskes en glædelig jul og et godt nytår.
De bedste hilsner,
Allan Krüger Jensen
Certificeringsleder, IPMA Danmark