Ny runde online IPMA-orienteringsmøder
IPMA har i første halvår af 2023 certificeret mange dygtige kandidater. Én af dem er Martin Hinrichsen, senior projektleder hos Energinet, som bestod B-certificeringen i Vejle den 6. juni – stort tillykke!
Uanset om man bliver certificeret på A-, B-, C- eller D-niveau tildeles man to assessorer, som igennem hele forløbet vurderer kandidatens kompetencer op imod de kompetencekrav, der stilles af IPMA globalt. Ved denne certificering forestod Lars Norup (billedet til venstre) og Bent Markussen certificeringsprocessen.
Vil du vide, hvad der skal til for at blive certificeret?
Vi har netop fastlagt en ny runde gratis orienteringsmøder for næste halvår. Når du deltager, får du et godt overblik over hele certificeringsprocessen og de krav der stilles til bl.a. kompleksiteten af dine projekter.
Herudover får du afdækket hvilket IPMA certificeringsniveau du skal gå efter og hvor meget tid du skal forvente at investere. Der vil være god tid til at stille spørgsmål undervejs. Møderne foregår online.
Se alle datoer og tilmeld dig ét af efterårets orienteringsmøder her