Kender du dit projekts kompleksitet?

Desværre er det sådan, at de beslutninger, vi træffer i starten af projektet, har meget stor indflydelse på hele projektforløbet, mens de beslutninger, vi træffer senere i projektet, har mindre betydning.

Hvorfor kompleksitetsskemaet er et værdifuldt værktøj

Som projektledere er det derfor vigtigt, at vi så tidligt som muligt analyserer for at fremskaffe fakta, der kan styrke vores beslutningsgrundlag. Ud over de gængse interessent- og risikoanalyser vil jeg gerne slå et slag for værdien af at udfylde det kompleksitetsskema, som anvendes ved en IPMA-certificering.

Når du udfylder kompleksitetsskemaet, bliver du bedt om at forholde dig til 10 forskellige parametre inden for almen projektledelse, som du skal vurdere på en skala fra 1-4 afhængigt af, hvor komplekst dit projekt er.

Den viden, du får ved at reflektere over disse 10 parametre, er yderst værdifuld i planlægningen af både projektet og din egen ledelsesindsats, samtidig med at den samlede score giver dig et kvalificeret bud på, hvilke af de fire certificeringsniveauer hos IPMA du er kandidat til.

Refleksion over projektets mål og formål

Det første parameter, du skal forholde dig til, er “Mål og formål med projektet”. Hvis der er stor grad af enighed i organisationen om projektets formål og mål, ligger scoren i den lave ende. Er projektet derimod influeret af mange forskelligartede og konfliktfyldte interesser, vurderes kompleksiteten til en høj score.

Det virker ret enkelt, men alene det, at du forholder dig til disse spørgsmål, giver dig viden, som du kan bruge i planlægningen af projektet.

Jo højere en samlet score, desto mere komplekst er projektet. Har du projekter, hvor enkelte parametre skiller sig ud som særligt komplekse, kan det være en god idé meget tidligt i projektet at drøfte og få skabt en fælles forståelse af projektet. Hvis det viser sig, at organisationen har meget forskellige opfattelser af dette, kan det i yderste konsekvens måske være en god idé at sætte projektet på pause eller ændre projektets scope, så kompleksiteten på dette parameter kan flyttes længere ned på skalaen.

Processer, metoder og værktøjer – et vigtigt pejlemærke

Et andet parameter, du skal forholde dig til, er “Projektledelsesprocesser, metoder og værktøjer”. Hvis organisationen er moden til at drive projekter, findes der formentlig en værktøjskasse, som du som projektleder skal følge, hvorimod værktøjskassen måske er ikkeeksisterende i en organisation, der er umoden i forhold til at gennemføre projekter.

Hvis du scorer højt på dette parameter, betyder det, at du som projektleder må være forberedt på at skulle bruge tid på selv at udvikle disse metoder og processer og måske endda bruge energi på at lære organisationen at anvende og forstå dem. Igen er det nyttig viden, som er rar at have så tidligt i projektforløbet som muligt.

Som nævnt indledningsvis består analysen af yderligere otte parametre.

Du kan se ledelseskompleksitetsskemaet nedenfor, og du kan downloade det på vores hjemmeside under IPMA-certificering > Kompetencekrav.

Går du med overvejelser om at tilmelde dig en af vores certificeringsrunder, kan du med fordel udfylde skemaet. Ønsker du efterfølgende hjælp til vurderingen, er du velkommen til at række ud med henblik på at sætte et møde op.

Før vi mødes, må du gerne have udfyldt ledelseskompleksitetsskemaet og undervejs benytte feltet til højre i skemaet til at argumentere for din vurdering af kompleksiteten under hver af de 10 parametre.