IPMA Young Crew lanceres: Invitation til netværksdag
Dansk Projektledelse lancerer IPMA Young Crew og inviterer i den forbindelse til netværksdag i det nye Young Crew torsdag den 28. maj i Middelfart. Arrangementet er gratis og for alle unge projektledere op til 35 år.
Programmet for dagen byder på flere fagligt stærke oplæg om værktøjer og perspektiver særlig relevant yngre men ambitiøse projektledere foruden flere sparring- og netværkssessioner. Vi dykker ned i nogle af de mest centrale spørgsmål for unge projektledere, herunder:
- Hvordan arbejder du professionelt med change management og forandringer, der rammer fra alle sider?
- Hvordan leder du opad – og får samarbejdet til at fungere med beslutningstagere og ledelseslag?
- Hvordan håndterer du krydspres, forventninger og dilemmaer, når erfaring og ansvar skal balanceres?
- Hvordan kan AI styrke dig i rollen og skabe værdi allerede i morgen?
Hvad er IPMA Young Crew?
IPMA Young Crew er et netværk for unge projektledere op til 35 års-alderen, hvor unge projektledere i trygge rammer kan sparre og udvikle sig i samspil med ligesindede. Som ung inden for projektledelse har man sjældent et lige så stort et netværk som de mere erfarne kollegaer, og en vigtig del af Young Crew er derfor også at styrke relationer på tværs af virksomheder og brancher.
Netværket planlægger løbende arrangementer – både fysiske, som netværksdagen i Middelfart, og online webinarer med fokus på emner, der er relevante for medlemmerne. Som medlem af Young Crew har du desuden mulighed for at deltage i IPMA Young Crews internationale arrangementer.
Hvordan bliver jeg medlem?
Netværksarrangement er gratis, men kræver forhåndstilmelding. Prik derfor gerne dine yngre projektlederkolleger på skuldrene og tilmeld jer evt. sammen. Vi sørger for en let forplejning i løbet af dagen.
Ønsker I efterfølgende at blive medlem af IPMA Young Crew og få adgang til kommende arrangementer, er alt det kræver et medlemskab af Dansk Projektledelse, hvorefter du får adgang til samtlige medlemsfordele inklusive adgang til en lang række af netværk og arrangementer. Er du studerende koster et medlemskab kun 100 kr. om året.
Læs mere om IPMA Young Crew, medlemsfordelene og programmet for netværksdagen via følgende links:
– Info og tilmelding til netværksdagen



