Glædelig jul & Godt Nytår!

//af

Kære IPMA-family!

Så nærmer vi os julen og afslutningen på 2021.

På trods af Covid-19 restriktioner, har vi kunnet gennemføre IPMA-certificeringen på alle niveauer – og vores certificeringskandidater giver klart udtryk for, at vi leverer samme høje kvalitet ved certificeringen som hidtil.

Specielt er kandidaterne meget tilfredse med interviewet, hvor de oplever at blive mødt af to meget kompetente assessorer, som på en fin måde spørger ind til kompetenceniveauet og til sidst giver individuel feedback, som er værdifuld for kandidaternes fremtidige kompetenceudvikling.

Udover gennemførslen af IPMA-certificeringen, har vi også haft fokus på udvikling.
IPMA har i nogle år tilbudt muligheden for at certificere personer, der arbejder som konsulent eller coach inden for projektledelse samt personer som underviser projektledere, – certificeringen kaldes CCT.
I Danmark gennemførte vi i 2021 en pilot på CCT-certificeringen, og vi vil være klar til at lancere CCT for alle interesserede i løbet af første halvår 2022.

Udover at vi i 2022 fortsat vil tilbyde faste certificeringsrunder på alle certificeringsniveauer, vil vi fortsat tilbyde at etablere virksomhedsspecifikke certificeringsrunder samt aftale individuelle certificeringsforløb på alle niveauer – det vi kalder fasttrack.

Kender du andre, som vil have glæde af en IPMA-certificering? Så hjælp dem med at tilmelde sig et af vores gratis IPMA-orienteringsmøder i 2022. Tilmelder de sig nu, så er de sikret en plads.

Du og din familie ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

De bedste ønsker,

Allan Krüger
Certificeringsleder
IPMA Danmark

 

 

 

 

Louise Kaerbo