Årets IPMA-certificerede Projektledere 2024 er fundet
Hvert år hædrer IPMA Danmark de kandidater, der har udmærket sig særligt i deres certificeringsforløb. Det er ikke nogen nem bedrift – man skal gennem hele certificeringsprocessen opnå en særlig høj score og samtidig udvise en ekstraordinær evne til at anvende kompetencerne i praksis. Det er derfor kun et fåtal, der bliver nomineret, og endnu færre, der bliver udvalgt.
Vi har nu fornøjelsen af at præsentere Årets IPMA-certificerede Projektledere 2024.
Årets IPMA-certificerede Projektledere 2024:
(Fra venstre mod højre)
Allan Krüger-Jensen, Certificeringsleder, IPMA Danmark med:
Årets Projektleder Niveau B
René Damgaard Hansen, FairWind A/S
Årets Projektleder Niveau C
Niveau C: Regina Boda, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
Årets Projektleder Niveau D
Niveau D: Cecilie Skive, Implement Consulting Group P/S
Nominerede projektledere 2024:
(Fra venstre mod højre)
Nomineret til Årets Projektleder
Niveau D: Rikke Ingrid Jensen, HOFOR A/S
Niveau D: Nanna Ingegerd Hansen, DSB
Overraskelse og anerkendelse fra ledere og kolleger
I år har flere virksomheder gjort en særlig indsats for at fejre deres nominerede og vindere. Kandidaterne blev overrasket og anerkendt på deres arbejdsplads af kolleger og ledere. Det er en tydelig påmindelse om, hvilken værdi en IPMA-certificering kan have både for den enkelte og for teamet som helhed.
Certificeringsleder Allan Krüger-Jensen var på besøg hos kandidaterne og overrakte personligt diplom og blomster. Årets Projektleder på hvert niveau blev desuden hædret med en specialdesignet, personlig IPMA-award.
Overraskelsen er en festlig og meningsfuld måde at anerkende en kollegas kompetencer og udvikling – og samtidig inspirere resten af organisationen til at styrke deres projektledelse.
Stort tillykke til både de nominerede og de tre vindere.